Sydafrika: Sydafrika is GUT

De sidste 7 dage er gået meget hurtigt. Der sker hele tiden en masse ting omkring os, og vi har så mange ting, vi gerne vil nå sideløbende med vores børn i Dunoon.

Dunoon – i sidste uge var vi på postkontoret i Tableview, fordi vi skulle hente en pakke med gammelt legetøj og lignende, som Annemette havde sendt hjemmefra, inden vi tog af sted (foruroligende åbenbaring; det tager 3 dage, fra man sender pakken i Danmark, til den er i Afrika – herefter går der 3 uger, før den rent faktisk når frem til modtageren + kun sydafrikanere med sydafrikansk pas, kan afhente pakker - derfor skulle vi have en fremmed dame til at underskrive formularerne, før pakken kunne udleveres. waka waka.) Det bliver rigtig fint at skulle give dette til børnene – især fordi deres legetøjslager ret meget er på nulpunktet lige pt.
Desuden var Karoline ude for en ret traumatiserende oplevelse, idet hun holder en lille pige. Pigen har åbenbart ingen ble på, og har skidt ud over det hele. Dette resulterer i en grim situation, hvor Karoline gentagne gange er ved at brække sig, medens børnene står og griner og peger fingre. Ha ha, very funny. :'(

Townshippet Dunoon er kendt for at være et af de mest fattige og farlige townships i hele Sydafrika (ikke engang politiet nærmer sig området..) Dog føler vi os altid trygge, når vi er af sted. I går endte med at være en undtagelse, da vi pludselig kan høre små eksplosioner omkring os. Det passer nogenlunde sammen med, at vi skal til at køre hjem – dette viser sig at være et større projekt. Elektriciteten er gået ned i townshippet, og det har fået indbyggerne til at demonstrere overalt. Vi bliver ledt ud af politiet (som synes, at det virker meget underligt, at 8 hvide piger kører alene rundt i Dunoons små gader) og vi bliver rådet til at låse dørene og komme så hurtigt væk fra området som muligt. Som følge heraf er vores arbejde nedlagt denne uge, da vores projektledere ikke føler, at det er sikkert at sende os af sted.

Mad, mad, mad – som de fleste nok er klar over, er vi begge to lækkersultne madmåse, og det gør Cape Town til et meget farligt sted at være! Her er ufatteligt meget lækkert mad (og det er utroligt billigt) – her bugner med cafeer, kaffebarer, kagehuse, restauranter og madmarkeder. Alt dette er noget, vi benytter os meget af. Især sidstnævnte; MADMARKED. I lørdags tog vi ud til Old Biscuit Mill, som er et marked i bydelen Woodstock uden for Cape Town. Der synes meget fattigt, men er tilsyneladende en upcoming trendy, intellektuel forstad. Markedet var sindssygt lækkert, og hvis vi havde haft penge til det, havde vi købt ALT. Det er helt sikkert et sted, vi skal tilbage til..
Om søndagen tog vi ud på Waterfront, hvor de har et Fresh Food Gourmet marked, som vi desværre heller ikke kan holde nallerne fra – her er mad, kager og delikatesser fra hele verden – også Danmark er repræsenteret med en lille stand, hvor man kan købe smørrebrød. Det er også her, vi har fundet verdens LÆKRESTE brownies og Chocolate Chip (Cappuccino+)-muffins, som man i allerhøjeste grad har lyst til at smule med hjem til Danmark.

Diverse ting, vi måtte se – lørdag aften var der desuden Cape Town Carneval. Dette var helt sikkert noget, vi ikke ville gå glip af. Det var et meget flot optog, men vi var lidt overraskede over, hvordan hele atmosfæren omkring det var. Fokus var ganske simpelt KARNEVAL, og ikke så meget den feststemning, der normalt vil være omkring sådan en begivenhed. Der var ikke nogen, som drak, og der var ligeledes ingen boder eller festtelte. Vi ved ikke, hvorfor det ikke var mere ’voldsomt’, men flere havde advaret os om at tage derind (pga. risiko for voldtægter osv.) og vi mistænker lidt denne konstante alarmklokke for at være skyld i den meget fattede stemning.
Derfor kunne vi smutte relativt tidligt i seng, for om søndagen skulle vi bare ud og lege turister! Vi købte en endagsbillet til at komme rundt i byen og op i bjergene. Cape Town er virkelig smuk, og al de landskab og de bjerge, som omringer den, er nationalpark. Derfor er der en masse at se. Blandt andet tog vi til Stellenbosch, som er en kæmpe botanisk nationalpark i bjergene. Her fik vi en kort gåtur, hvorefter vi tog videre til vinmarkerne, nogle andre townships, samt de forskellige kystlinjer, som omgiver Table Mountain. Meget, meget imponerende og smukt.