Sunday, 24 February 2013




Vi bor igen i de volontørhuse der er koplet på Saltycrax; Den sidste uges tid har vi boet med to andre danske piger og en svensk pige. De danske piger rejste i lørdags og den svenske pige rejser i morgen. Vi ved der kommer nye volontører på onsdag, men ikke lige hvor mange, eller om det er nogen, der kommer til at bo i vores hus. Vi bor paa et topersoners-varelse, og snart staar trepersoners-varelset ledigt :-(
På Saltycrax foregår alt ligesom sidst; vi spiser selv morgenmad og middagsmad i husene og aftensmad oppe på Saltycrax.

En lille opdatering på arbejdet ude fra børnene!
At have været ude ved børnene igen har kun været helt fantastisk!
Der er sket en masse siden sidst. Kyall, som Annemette mødte hernede sidst, er projektleder i en organisation ved navn ISV, der har lavet en masse arbejde ude ved børnene. Hans projekter er forskellige bygge- eller reparationsopgaver ude ved børnene. Der er blandt andet blevet bygget en stort hegn omkring omraadet, børnene har at lege på. Førhen kunne de gå lige op på en stor og meget trafikeret vej. Derudover er der blevet bygget et overdækket område, så børnene ikke har hele dagen i den brændende sol! Det er et kæmpe plus både børnene, men også for os. Det er hårdt at skulle fare rundt i solen en hel dag, men det hjælper os også til at kunne holde børnene samlet på et område.
En svensk pige ved navn Sara er projektleder ude ved børnene. Hun er simpelthen så dygtig, og vil kun boernene det bedste. Hun er god til at få arrangeret dagene med variation, men da vi ikke har super mange ressourcer, bliver de fleste dage lidt ens.
Som det ser ud lige nu har vi omkring 35-40 børn hver formiddag (i alderen 5 maaneder til 5 aar)!(!!!!!!!!!) Det er mange børn, selvom vi er 6 unge ude på projektet! Den sidste uges tid er der kommet en del nye, så vi kan ikke navnene på alle børnene. Der er desværre ikke mange af Annemettes børn fra sidst. Forleden da saa Annemette to drenge gaa rundt i vores township, Odwa og Banana. Et brødrepar Annemette holdt meget af, og da hun endelig fik lokket drengene med ind til de andre børn, fandt hun ud af, at de slet ikke havde været der det sidste år.
Dette er desværre, hvad der sker med nogle af børnene, hvis de voksne ikke soerger for, at faa dem sendt afsted. Dette kan selvfølgelig også skyldes syge forældre eller doedsfald.
Der gik desværre heller ikke lang tid, før begge drenge blev bedt om at gå igen. Vi er stadig ikke sikre på, hvorfor de blev bedt om at gå – men en af de ansvarlige kvinder på stedet sagde, at de ikke kunne være der.

Her i weekenden havde vi meldt os på et projekt, hvor vi skulle hjælpe til ved en fødselsdagsfest.
Vi var otte volontører, der havde meldt sig på projektet; både fra Danmark, Holland, Norge og Tyskland. Vi vidste ikke helt, hvad vores rolle var til denne fest, men selvfølgelig skulle vi da være en del af det :-D
Da vi kommer frem til stedet, er de i fuld gang med at stille op til en kaempe Spiderman-temafest. Det viser sig efterfoelgende, at fødselsdagsbarnet er en indisk dreng, der fylder et år. Hans forældre har valgt at holde en stor fest og invitere 35 afrikanske børn fra et settlement med. Så vores rolle var at hjælpe med at sætte op og lege med disse 35 børn. 
Det var så fantastisk at opleve, hvordan denne familie havde valgt at gøre noget så uegoistisk og uselvisk!
Der var både mad og drikke til alle, også til os volontører i alle de fem timer festen varede!
Ellers har vi bare nydt vores ”fritid” med ture til stranden, festet med de andre unge her på Saltycrax og kigget lidt i Bayside Mall.
I går aftes (lørdag) tog vi ind til Cape Town med nogle andre volontører, her spiste vi lækker tapas, paa en god restaurant. Vi var også et hollandsk par samt to norske fyre. Det var simpelthen så hyggeligt - efterfoelgende tog vi ind til de andre paa Long Street i Cape Town og dansede paa et irsk diskotek og til sidst var meget svedige... da vi endelig skulle hjem og fik prajet en taxa, er chauffoereren (desvaerre ikke den samme, som tidligere paa aftenen havde laant os sit taxa license) efter 10 meter ved at paakoere to unge maend, som er ved at krydse vejen. Hvordan tackler man saadan en situation? Man ruller vinduet paa bilen ned, laener sig ud af en vogn og smaekker dem en lussing. This is Africa, waka waka eh eh.

Det var alt for denne ugeJ
Håber det går godt med alle hjemme i Danmark! 












Friday, 22 February 2013

Foerste fridag og foerste indlaeg (trods beskeden stoerrelse..)

Saa er vi endelig kommet til Sydafrika, og har nu nydt vores foerste fridag. Den er blevet vel udnyttet, og vi har faaet koebt nogen af de stoerste uforudsete fornoedenheder; Annemette har investeret i laekker the (chai og roobius) og Karoline har koebt sig en stempelkande og friskkvaernede columbianske og brasilianske kaffeboenner. Nu kan det ikke gaa helt galt!
Vejret er suuuuper laekkert, og vi har ligget paa stranden med musik og boeger flere timer idag. Om lidt skal vi ned til vandet igen og spise sushi - det er slet ikke saa slemt endda. :-)
Vi vender staerkt tilbage, forhaabentligt med en masse dejlige billeder og gode oplevelser.